DIN GENVEJ TIL SMUKKE LOPPEFUND

Haandfund er en lille online butik, der bugner af håndplukkede vintagefund og møbler, nøje udvalgt med øje for både kvalitet og æstetik. Hver eneste genstand bliver grundigt rengjort og istandsat, så den er klar til at indgå i dit hjem.

At finde de perfekte skatte kræver tid, passion og et skarpt blik – alt sammen noget, jeg elsker. Der er intet bedre end at udforske rodede, støvede butikker og opdage unikke genstande med historie. Hos Haandfund handler det om bæredygtig indretning, hvor stil og miljøbevidsthed smelter sammen.

KVINDEN BAG

Jeg hedder Line, og jeg står bag Haandfund.

Det hele startede som en passion for genbrugsjagt – den der følelse, når man finder noget unikt midt i alt det masseproducerede. Det begyndte som en hobby, men udviklede sig hurtigt til en livsstil – og i dag arbejder jeg fuld tid med Haandfund.

Jeg rejser Danmark tynd (og gerne lidt længere) for at finde ting med sjæl, karakter og kvalitet. Det er de små detaljer, håndværket og historien bag, der fanger mig – og jeg håber, du kan mærke det i udvalget.

Alt bliver gjort klar med egne hænder: renset, stylet og pakket med omtanke. Haandfund er mit univers for særligt udvalgte fund, skabt til dig, der vælger med både blik og mavefornemmelse.

Kontakt
  • UNIKKE FUND MED HISTORIE

    Mine fund er nøje udvalgt fra små, skjulte perler rundt omkring i Europa.
    Jeg håndplukker kun de ting, der skiller sig ud – med sjæl, kvalitet og karakter. Hvert fund har sin egen historie og kan tilføre noget særligt til dit hjem.

    Her finder du unikke stykker, du ikke ser hos naboen – til dig, der tør vælge noget andet end det almindelige.

  • GAVEN DER SKILLER SIG UD

    Leder du efter den perfekte gave?
    Uanset om det er til en fødselsdag, en indflytningsfest – eller bare fordi du vil overraske en, du holder af – finder du her unikke fund med personlighed og historie. Hver eneste ting er håndplukket for sin charme og sit særpræg, så du kan give en gave, der føles helt særlig.

    Og bare rolig – der er naturligvis 14 dages returret, hvis du skulle fortryde.

  • RECYCLE

    Når du vælger genbrug, investerer du ikke kun i noget smukt. Du skåner miljøet, sparer penge og skaber et hjem fyldt med karakter og historie.

    Hos Haandfund går æstetik og omtanke hånd i hånd, så du kan shoppe med god samvittighed – uden at gå på kompromis med stilen. ♻️✨

1 af 3