Servicevilkår
GENEREL INFORMATION
Hos Haandfund finder du unikt interiør og loppefund, såsom keramik, glas og andre skatte, der fortjener en ny chance. Nogle produkter fremstår som nye, mens andre har synlige brugsspor – dette vil altid fremgå tydeligt i produktbeskrivelsen.
Bæredygtighed er en hjørnesten hos Haandfund. Derfor anvender vi genbrugsmaterialer til forsendelse og gaveindpakning, hvor det er muligt.
BESTILLING OG BETALING
Du bestiller ved at vælge de ønskede produkter og tilføje dem til din indkøbskurv. Når du er klar til at afslutte dit køb, går du til kassen og vælger en af følgende betalingsmetoder:
- Visa
- Mastercard
- Maestro
- Shop Pay
- Apple Pay
- Google Pay
Betalingen trækkes først, når ordren er gennemført. Sørg for at gennemgå dine oplysninger grundigt, inden du bekræfter købet.
Hvis der opstår problemer med betalingen, vil vi informere dig hurtigst muligt, så vi sammen kan finde en løsning.
FORSENDELSE AF DIN ORDRE
Vi bestræber os på at afsende alle ordrer inden for 1-4 arbejdsdage.
Når din ordre er afsendt fra vores lager, tager levering typisk 1-4 hverdage inden for Danmark. Bemærk, at vi i øjeblikket kun leverer til adresser i Danmark.
Forsendelsesmuligheder:
Vi sender med DAO eller GLS, og forsendelsesomkostningerne er fastsat til 49 kr. uanset vægt. Ved køb over 599 kr. tilbyder vi gratis fragt.
For større varer, som møbler, kan afhentning være nødvendigt, medmindre andet er aftalt.
Spor din ordre:
Når din pakke er klar til afsendelse, vil du modtage et trackingnummer, så du kan følge forsendelsen hele vejen frem til din adresse.
RETURNERING AF VARER / FORTRYDELSESRET
Du har ret til at fortryde dit køb inden for 14 dage fra den dag, du modtager din ordre. Ved fortrydelse refunderer vi det fulde beløb for de returnerede varer. Bemærk, at du selv skal afholde udgifterne til returforsendelsen.
Sådan gør du:
- Meddelelse om fortrydelse: Send en e-mail til haandfund@hotmail.com senest 14 dage efter modtagelse af din ordre. I mailen skal du oplyse, at du ønsker at udnytte din fortrydelsesret, samt kort forklare årsagen (valgfrit).
- Returnering af varer: De returnerede varer skal være os i hænde senest 14 dage efter, at du har meddelt os din fortrydelse.
Returadresse:
Haandfund
v/Line Laursen
Chr. Wærums Gade 18, 3.th
8000 Aarhus
Danmark
Kontaktinformation:
- E-mail: haandfund@hotmail.com
- Telefon: +45 40 83 58 90
Ved returnering anbefaler vi, at du bruger en sporbar forsendelsesmetode, da du selv bærer ansvaret for varerne, indtil de når frem til os.
REKLAMATIONSRET
Når du handler hos Haandfund.com, har du som forbruger 24 måneders reklamationsret i henhold til købeloven. Dette betyder, at du kan få varen repareret, ombyttet, få et afslag i prisen eller pengene retur, afhængigt af den konkrete situation.
Reklamationsretten dækker fejl og mangler, der var til stede på leveringstidspunktet.
Begrænsninger ved brugte varer
Da mange af vores varer er vintage og secondhand, kan der være tegn på naturlig slitage og brug. Reklamationsretten dækker ikke fejl eller skader, der opstår som følge af almindelig brug, alder eller forkert håndtering. Vi gør altid opmærksom på tydelige brugsspor i produktbeskrivelserne.
Hvordan reklamerer du?
Hvis du opdager en fejl eller mangel, skal du kontakte os hurtigst muligt og inden for rimelig tid (inden for 2 måneder fra du opdager fejlen). Send en mail til haandfund@hotmail.com med følgende oplysninger:
- Dit ordrenummer
- En beskrivelse af fejlen
- Billeder af fejlen
Når vi modtager din reklamation, behandler vi den hurtigst muligt og finder en passende løsning.
ANSVARSFRASKRIVELSE
Som kunde er du ansvarlig for varens tilstand ved returnering, samt for eventuel værdiforringelse, der skyldes håndtering ud over, hvad der er nødvendigt for at vurdere varens art, egenskaber og funktion. Vi anbefaler, at du behandler varen på samme måde, som du ville gøre i en fysisk butik.
Hvis varen er forringet i værdi som følge af forkert håndtering, kan vi reducere det beløb, der refunderes. I visse tilfælde kan du miste retten til at få købsprisen tilbage. Vurderingen af varens tilstand foretages af Haandfund ved modtagelsen.
Transportskader
Haandfund er ansvarlig for varens tilstand fra afsendelse og frem til levering hos dig. Hvis varen beskadiges under transport, bedes du kontakte os hurtigst muligt. Vi vil kompensere for skaden ud fra den konkrete situation.
KONTAKT OS
Har du spørgsmål vedrørende et produkt eller en ordre? Du er altid velkommen til at kontakte os:
- E-mail: haandfund@hotmail.com
- Telefon (ved akutte henvendelser): +45 40 83 58 90
- Adresse: Chr. Wærums Gade 18, 3. th., 8000 Aarhus
- CVR: 44914751
Du kan også udfylde vores kontaktformular, og vi vender tilbage hurtigst muligt.
Kh. Line